CST hjernegymnastik
CST hjernegymnastik styrker din koncentration, sprog og hukommelse og er for mennesker med demens i tidlig-stadig. Træningen foregår hver mandag og onsdag.
Praktiske oplysninger
Hvad er CST?
CST - Cognitive Stimulation Therapy (hjernegymnastik) er et tilbud til mennesker med let til moderat demens. Forløbet foregår på små hold, hvor deltagerne mødes i et trygt og hyggeligt fællesskab.
Gennem samtaler, aktiviteter og øvelser arbejder vi med hukommelse, opmærksomhed, kommunikation og hverdagens færdigheder. Indholdet tager udgangspunkt i deltagernes ressourcer og erfaringer, og fokus er på at skabe gode oplevelser, styrke livskvaliteten og bevare funktioner længst muligt.
CST handler ikke om at teste eller presse hukommelsen, men om at være aktiv, deltage i meningsfulde aktiviteter og opleve glæden ved samvær med andre i samme situation.
Hvad får jeg ud af det?
- Sociale fællesskaber og nye relationer
- Mental stimulering gennem varierede aktiviteter
- Mulighed for at dele erfaringer med andre
- Øget trivsel, selvtillid og livskvalitet
- Fokus på det, du kan og mestrer.
Til pårørende
Når en nærtstående deltager i CST, oplever mange pårørende, at personen får positive oplevelser, øget social kontakt og større lyst til at deltage aktivt i hverdagen.
Kontakt os gerne, hvis du ønsker at høre mere om CST-forløb og mulighederne for deltagelse.


