start på hovedindhold

Netværksmøde og samtalegrupper

Vi tilbyder netværksmøder og samtalegrupper for dig, der er under 70 år og lever med demens.

Praktiske oplysninger

Hvad er netværksmøder og samtalegrupper?

Netværksmøder og samtalegrupper er for dig, der har demens og er under 70 år. Her får du mulighed for at møde andre i samme situation og dele erfaringer, tanker og udfordringer i et trygt og forstående fællesskab.

I samtalegruppen er der plads til både alvor og humor. Samtalerne tager udgangspunkt i det, der fylder i hverdagen - fx ændringer i livssituation, relationer, arbejde og fremtid. Gruppen ledes af fagpersoner, som sikrer rammer, støtte og relevante temaer.

Hvad får jeg ud af det?

  • et trygt fællesskab med ligesindede
  • mulighed for at dele erfaringer og få støtte
  • styrket trivsel og livskvalitet
  • redskaber til at håndtere hverdagen med demens.

Deltagelse er frivillig, og der er fokus på åbenhed, respekt og fortrolighed.