Bliv frivillig

Bliv frivillig og bliv en del af noget stort og vær med til at gøre en forskel!

Båret af frivillige kræfter

Rådgivnings- og aktivitetscentret er langt hen ad vejen båret af frivillige kræfter, og vi har brug for mange frivillige, der har lyst til at gøre en forskel for mennesker med demens i tidlige stadier af deres sygdom og for deres familie.

De frivillige kræfter er ofte dem, der sikrer, at vores aktiviteter kan gennemføres. Vi søger hele tiden nye frivillige, der vil bidrage til at skabe gode oplevelser for mennesker, der har demens tæt inde på livet.

Din alder er underordnet. Det kan være alt lige fra 16 til 85 år. Du kan måske byde ind med 1-2 timer om ugen eller om måneden? Det skal være, hvad du har lyst til og brænder for, så kom endelig med dit forslag. Aktiviteter kunne f.eks. være Fit Light, spille stigegolf, gå ture, lave naturprojekter, spille musik, madlavning, engelskhold og meget meget mere.

Vi giver gerne en kop kaffe og sammen finder vi lige præcis det, du ønsker at byde ind med. Du er også velkommen til at kontakte os via mail eller telefon.

Vi søger dig

  • der er motiveret til opgaven og som gerne vil engagere sig socialt med mennesker med en demenssygdom og deres familie
  • har en høj grad af empati og kan sætte sig i borgerens sted
  • har gode kommunikative evner
  • kan planlægge og er god til at samarbejde med andre
  • der møder omverdenen med smil og varme
  • der er mødestabil.

Vi tilbyder

  • Sammenkomster med fokus på sociale relationer
  • Muligheden for at gøre en forskel og øge livskvaliteten hos mennesker med en demenssygdom og deres familie
  • Muligheden for at blive del af et godt fællesskab
  • Et fuldt finansieret projektforløb med opbakning fra en professionel organisation
  • Mulighed for at få erfaring med målgruppen og tilføje dette på dit CV

Rådgivnings- og aktivitetscentret samarbejder med Hukommelsesklinikken og Neurologisk afdeling alle fra Hospitalsenheden Midt, Region Midtjylland samt Ældresagen og Alzheimerforeningen. Det er ikke nødvendigt at være medlem af Ældresagen eller Alzheimerforeningen for at være frivillig, og alle er meget velkomne.

Jeg føler, at jeg giver så lidt, og jeg får dobbelt så meget igen. Jeg føler, at jeg gør en verden til forskel. Det giver masser af humør og gode grin.

- Frivillige hos Demensenheden, Rådgivnings- og Aktivitetscentret

Vi søger frivillige til

Kontakt

Få en rundvisning hos Demensenheden